Mit arbejde i Regionsrådet
Skrevet af webmaster d. 20 marts 2017 08:53:17

Foredrag om mit arbejde i Regionsrådet


Udvidet nyhedstekst

Jeg er blevet bedt om at tale over emnet: ”Mit arbejde i regionsrådet.”
Jeg har disponeret mit oplæg ud fra følgende skabelon:

Først en kort præsentation af mig selv.
Dernæst lidt mere generelt om, hvad der optager mig i mit arbej-de i Regionsrådet i Region Midtjylland og endelig hovedemnet: ”Mit arbejde i regionsrådet.”
Til slut skal der være tid til debat, og I er velkomne til at kommen-tere mit oplæg og stille spørgs-mål til oplægget – og alt muligt andet bagefter.

Jeg er født og opvokset i Viby.

De første 52 år af mit liv boede jeg på 2 forskellige adresser i Viby.
Jeg meldte mig ind i DSU. Dan-marks Socialdemokratiske Ungdom, da jeg fyldte 13 år og i Socialdemokratiet på min 18 års fødselsdag.

De første år var jeg passivt medlem. Jeg betalte min kontingent, fik nyhedsbreve fra DSU og fra parti-foreningen i Viby, men deltog aldrig i møder. Min fritid var fyldt op af idræt.(fodbold – håndbold – turneringsdans – FDF – træner og leder fra 16. år – AIA hånd/hoved – JHF – DHF - DIF).

Først da jeg i første halvdel af 80’erne trappede ned, begyndte jeg at gå til politiske møder.(’81: Ole Simonsen – 82-83: - JHF, DHF og DIF – AIA – politiske møder – blande mig i debatten: uddannelsespolitik + fritidspolitik – ’85 – byr.medl. fra 1. jan. ’86 – menigt medlem – gruppeformand + politiks ordfører - konst. Råd-mand ’93 – rådmand – borgmester – rådmand – rådmand – stop med udgangen af 2009 efter 24/16 år – Bent Hansen + Axel opfordrede – valgt til regionsrådet nov. ’09 – medlem 1/1-10).
--------------------------------------
Jeg er sikker på, at mine 24 år i Århus Byråd har givet mig en del erfaring og viden, som kan komme Århus til gode i Regionen – ikke mindst koblet til den livserfaring, et langt liv har givet mig.

Der er mange vigtige opgaver i regionsrådet !

Jeg behøver vel næppe at gøre opmærksom på det nye universitetshospital i Skejby, som blev indviet mandag den 27. februar 2017.Det, der optager mig i mit arbejde i regionsrådet, er følgende:
1. Sundhed+sygehusene og frem for alt: lighed i sundhed, så psykiske sygdomme ligestilles med somatiske (fysiske) sygdomme på alle måder - også økonomisk, så psykiatrien kommer fuldt og helt på finansloven
2. Kulturen - herunder "kultur på recept", som jeg vender tilbage til sidst i mit oplæg.
3. Social dumping
4. Lære- og praktikpladser
5. Mesterlæren
6. En sammenhængende region, som binder os sammen med om-verdenen:
- Udvidelse af E45
- Rute 26
- Elektrificering af jernbanen nord for Fredericia
- Kattegatforbindelse.

7. Vedr. Overlægelønninger på 2-5 mio.kr.
Det skyldes dels mangel på læger og dels læger, som dobbeltjobber.
Frustrerende at patienterne bliver henvist til privathospitaler og så møder det samme personale, som de lige har mødt på det offentlige sygehus!
Løsning: Overenskomsterne og fokus på uddannelserne.
-------------------------------------
Trafikken sander til i Østjylland, så vi har nogle trafikale udfordringer.

Århus er regionens vækstby og lokomotiv, så det er vigtigt, at der sættes generel fokus på det vestdanske kraftcenter !
Det gælder på sygehus- og sundhedspolitikken.
Det gælder trafikalt.
Det gælder på erhvervspolitikken, hvor regionens vækstforum bør satse på et snævert samarbejde med erhvervslivet.
”Når erhvervslivet har det godt, har borgerne det godt !”
Århus som kulturby er et andet vigtigt emne, og regionen er jo gået ind og støtter Århus som europæisk kulturhovedstad i 2017.
Det samme gør samtlige kommuner i Region Midtjylland.
I regionen findes der en pulje til kulturinvesteringer.
Det er vigtigt, at Århus også på dette område tilgodeses.
I det hele taget er det vigtigt, at Århus, som udgør en fjerdedel af hele Region Midtjylland, har et tæt samarbejde med regionen!

Samarbejde og demokrati

Det tætte samarbejde mellem regionen og kommunerne, som er etableret siden kommunal-reformen, skal der bygges videre på, og det skal styrkes endnu mere i de kommende år.
Uden et tæt samarbejde er der for meget, der ikke lykkes.

En god start på arbejdslivet

Det er et stort problem for den enkelte og for samfundet, at hver fjerde i en ungdomsårgang ikke får en kompetancegivende uddannelse. Uddannelserne er i mange tilfælde afgørende for mulighederne for at få et godt job og for vilkårene senere i livet.

Kvalificeret arbejdskraft er også en særdeles vigtig faktor for, at erhvervslivet kan fungere godt og levere en del af grundlaget for beskæftigelse og velfærd. De menneskelige ressourcer er virksomhedernes vigtigste råstof, og adgangen til uddannet arbejdskraft er afgørende for at sikre en positiv udvikling. Derfor er det også nødvendigt med en indsats for at få uddannet flere og herunder også sikre højtuddannet arbejdskraft til arbejdspladserne i hele regionen.
Målet skal være, at alle unge skal have en kompetancegivende uddannelse. Derfor skal arbejdet med at få flere unge til at begynde på en uddannelse forstærkes for at reducere frafaldet og for at styrke vejledningen af de unge. Der er brug for fokus på at udvikle og sikre bedre vilkår for skoler og uddannelsesinstitutioner.

En sammenhængende region

Gode veje og transportmuligheder er en forudsætning for, at regionen hænger sammen og fortsat kan udvikle sig posi-tivt. Det er også vigtigt, at for-bindelserne til resten af landet og til nabolandene bliver udbygget, så de kan klare et øget transportbehov.

Vi skal derfor have:
- En fast forbindelse over Kattegat til hurtigtog og biler,
- en højklasset vej/motorvej mellem Århus og Viborg og
- udvidet motorvej E45 mellem Vejle og Randers til seks spor.
Desuden kunne jeg pege på:
- fortsat udbygning af letbanesystemet i den østlige del af regionen, 
- en elektrificering af jernbanenettet, så vi i højere grad bliver koblet på den tyske jernbanestruktur
--------------------------------------

I denne kreds kan man naturligt spørge:
Hvad er så specielt for seniorerne i regionen ?

Ja, vi må jo nok indrømme, at det mest er sundhed og sygehuspoli-tikken, som angår seniorerne og bringer dem i berøring med regionen.

Vi kunne jo starte med at se på patienter, som udskrives fra hospitalerne med prædikatet ”færdigbehandlede”.

Mens patienten er indlagt, har hospitalet – og dermed regionen – ansvaret for genoptræningen.
Men når patienten udskrives, har kommunen ansvaret.

Det er min erfaring, at når 2 deler et ansvar, bliver der ½% til hver !
Alt for mange kommuner svigter deres ansvar, og Århus Kommune ligger bestemt ikke i den bedste ende.

Alt for mange patienter udskrives uden at få stillet de nødvendige hjælpemidler til rådighed, så de kan klare sig videre i rekreationsforløbet.

Der bør derfor aftales en fælles visitationsmodel, så genoptræ-ningen kan ske bedst muligt til gavn for patienten - og for samfundet.

--------------------------------------
Alle meningsmålinger viser, at SUNDHED – herunder sygehuse-ne – er det emne, som optager befolkningen mest i forbindelse med folketings-valg.

Som bekendt har regionerne ansvaret for sundhed og sygehuse-ne, og der er også megen opmærksomhed omkring det faktum, at mange læger, som er ansat af det offentlige, bijobber på privathospitaler efter arbejdstid.

Det offentlige sundhedsvæsen i Danmark behandler hver dag masser af mennesker, og de allerfleste er rigtig godt tilfredse med den behandling, de får.

Alligevel er det eneste man næsten kan høre i medierne, at der er problemer med økonomien på hospitaler og i regioner, selvom der reelt kun er tale om ret små afvigelser fra de afsatte budgetter.

Nogle af vanskelighederne i sundhedsvæsenet er:
•    at der hele tiden kommer nye behandlingsmuligheder
•    at der hele tiden kommer ny, bedre og dyrere medicin
•    at vi hele tiden efterspørger bedre service
•    at den fastsatte økonomi ikke følger med de behandlings- mæssige muligheder
•  at der er indført en behand-lingsgaranti, som levner meget lidt plads til planlægning på hospitalerne
•    at betalingen til privathospi-talerne tages fra de penge, som de offentlige hospitaler har til rådighed

De mest syge skal behandles først.

De fleste borgere er helt enige i, at de mest syge skal behandles først. Borgere med livstruende kræft-, hjerte- eller andre sygdomme skal naturligvis behandles før alle andre.

Pludselig opstået sygdom skal behandles her og nu, men et dårligt knæ, en brok eller andre mindre lidelser kan der godt være en smule ventetid på, uden at patienterne lider nogen form for overlast.

Der er også tabere i systemet.

Taberne i systemet er de såkaldt “medicinske patienter”, som ty-pisk er ældre mennesker, som er ved at være “slidte” og måske har flere sygdomme som eks. di-abetes, lungesygdomme o.a., og som aldrig kommer helt over deres sygdom, men som har brug for hjælp ind imellem for alligevel at få en god alderdom.

De kan ikke søge på privat-hospital, da ingen privat-hospitaler tager sig af denne type patienter, og økonomien er blevet meget presset på de offentlige hospitaler, da en del af deres budgetter skal bruges til betaling for de patienter, der udnytter deres ret til at blive behandlet på et privathospital.

Sundhedsvæsenet vil altid være under økonomisk pres.

Sundhedsvæsenet vil nok altid være under økonomisk pres, og vi vil aldrig kunne imødekomme alt og alles ønsker, for det vil der ikke være penge til.

Problemet med den borgerlige regering er, at de gerne vil have os alle til at tro, at vi kan få alt muligt for de penge, der stilles til rådighed for sundhedsvæsenet, – men det er desværre ikke muligt, og det rammer så nogle patientgrupper mere end andre.

Den borgerlige regering ændrede systemet i retning af det amerikanske, hvor man bruger ca. 17% af BNP på sundhed, mens vi i Danmark kun bruger ca. 9%, samtidig med at op mod 50 mio. amerikanere ikke har mulighed for ordentlig hjælp, hvis de bliver syge. Det amerikanske system er måske godt for de stærke, men nogle af vore svage medborgere kommer let i klemme!
Sådan er det desværre også på vej til at blive i Danmark!

På de offentlige hospitaler dobbeltjobber lægerne, som patienterne efterfølgende møder igen på et privathospital.
Privathospitalerne er et borger-ligt, ideologisk tiltag, som koster regionerne mange penge.

De offentlige hospitaler skal nemlig reparere skaderne ved fejlbehandlinger på privat-hospitalerne.

Jeg har i mine 24 år i Århus Byråd været med til mange spare-runder, og de fleste kommuner og samtlige 5 regioner har sparet igen de seneste 7 år.

Der er vandtætte skodder mellem de pengeposer, vi får stillet til rådighed af Folketinget, og vi kan ikke overføre penge fra det ene område til det andet.

Det kommunale og regionale selvstyre er for længst sat ud af kraft.

Psykiatrien

Også på det psykiatriske område er der store problemer:
Antallet af henvendelser til Børne- og Ungepsykiatrien er på et år steget med mere end 25 %.
Vi mangler retspsykiatriske senge, og antallet af uddannede psy-kiatere er katastrofalt lavt.
Om 10 år er der på grund af naturlig afgang på grund af alder kun halvdelen af de nuværende psykiatere tilbage.
Det giver et uddannelses- og et strukturelt problem.
--------------------------------------
Bevillingerne til psykiatrien skal ske "ad fordøren" !
Det er uværdigt, at de fleste bevillinger til psykiatrien sker via puljemidler.
Psykiatrien skal - som de fysiske sygdomme - på finansloven !
Lighed i sundheden gælder generelt:
Væk med fradrag for private sygeforsikringer.
Ligestilling mellem fysiske og psykiske sygdomme !

--------------------------------------
Vi kan så glæde os over, at hospitalerne i Region Midtjylland i al-mindelighed og Aarhus Universitetshospital i særdeleshed sco-rer topkarakterer i bedømmelsen fra fagfolk, patienter og pårørende.

Også psykiatrisk hospital i Risskov blev sidste år kåret af fagbladet Dagens Medicin som det klart bedste psykiatriske hospital i Danmark.

Der er heldigvis mange spændende opgaver i regionen, f.eks. regional udvikling, herunder erhvervspolitik, vækst i regionen og en lille smule kulturpolitik.

-----------------------------------

Det går godt i Region Midtjylland. Økonomien har ikke haft det bedre siden regionens start. Vi er i gang med byggeriet af to kæm-pesygehuse i Skejby og Gødstrup. Vi bygger om og til i Horsens, Randers og Viborg. Vi har fundet en model, som sikrer, at Psykiatrisk Hospital i Risskov kan flytte til Skejby.

Nu handler det om at sikre, at de gamle sygehusgrunde bliver ud-nyttet bedst muligt.
Vi har solgt det gamle amtssygehus til Aarhus Kommune.
Det gamle kommunehospital er solgt til Aarhus Universitet, som dermed får muligheden for at vokse kraftigt med en samlet og bynær beliggenhed. Der er ikke mange universiteter i verden, som har så enestående en mulighed. Vi kan udvikle spændende nye byområder på grundene ved Tage Hansens Gade og i Risskov. Det er godt for beskæftigelsen i Aarhus.

Vi er i gang med at anlægge første fase af letbanen.
Det er vigtigt, at det bliver starten på en række yderligere eta-per af letbanen. Aarhus nærmer sig 350.000 indbyggere. I en by af den størrelse er det nødvendigt, at en væsentlig del af den kollektive trafik kører på skinner.

Vi har fået samdrift med nye tog mellem Grenåbanen og Odderbanen . Det glæder mig utrolig meget, at det har ført til en passagerfremgang, som overstiger alle forventninger.

Aarhus er blevet europæisk kulturhovedstad i 2017. Jeg har arbejdet benhårdt for, at det sker i et tæt samarbejde med regionen og de øvrige 18 kommuner i regionen. Nu håber jeg på, at kulturhovedstads-projektet ikke blot bliver geografisk forankret, men også bredt folkelig forankret.

Som socialdemokrat er det vigtigt for mig at arbejde for generelt at forbedre borgernes livskvalitet  på alle områder

Udover at være medlem af regionsrådet er jeg også blevet et af de 4 socialdemokratiske medlemmer af regionsrådets forretningsudvalg (41 – 13 – 4: Bent, Conny, Anders + F.K.)

Regionsrådet har udpeget mig som repræsentantskabsmedlem i TV2 Østjylland,
- bestyrelsesmedlem i basisen-semblet Aarhus Jazz Orcestra (det tidligere Klüvers Big Band),
- bestyrelsesmedlem på Moesgård Museum,
- bestyrelsesmedlem i Lokal Aktionsgruppe (LAG) – Samsø (+Læsø , Ærø og Langeland),
- repræsentantskabsmedlem i AOF midt,
- bestyrelsesmedlem i Vilhelmsborg Festspil,
- bestyrelsesmedlem i Musikby Århus
- medlem af udvalget vedr. sundhedsinnovation og erhvervssamarbejde i Danske Regioner.
--------------------------------
Til slut vil jeg – som lovet – sige lidt om
KULTUR PÅ RECEPT.

Sundhedsfremmende aktiviteter i et samspil mellem kultur og sundhedsområdet er noget, der er stigende fokus på i hele den vestlige verden - specielt i forhold til mental sundhed.

WHO har forudsagt at halvdelen af alle sygdomme i den vestlige verden i 2020 vil have rod i stress, angst, depressioner, fobi-er m.m.

Det er ikke noget, vi kan operere væk, og vi ved også, at det ikke er den endelige løsning at give piller for den type lidelser.

Dette er noget, der rammer alle samfundsgrupper - også folk med god uddannelse, godt arbejde og en god familie, men der er særligt fokus på unge, ældre og indenfor psykiatrien.

Disse udfordringer peger på, at vi må finde nye måder at arbejde med sundhed på.

En af de måder man kan arbejde med dette på, er ved at undersø-ge om kultur, som fx musik, litteratur, drama og billedkunst, kan bruges til at fremme den mentale sundhed og som en form for værktøj i både forebyggelses og helbredelsesprocessen.

I Region Midtjylland har vi blandt andet Læseforeningen, der ar-rangerer og faciliterer læsegrupper for udsatte grupper - heriblandt narkomaner og fængselsindsatte.

Jeg er derfor glad for, at læsegruppen nu udvider sine aktiviteter til andre dele af regionen.
Region Midtjylland kan med kulturmidlerne være med til at skabe en bæredygtig model for et varigt samarbejde mellem kultur og sundhed. Her er endvidere et samarbejde med bibliotekerne.

Specielt glæder det mig, at der i samarbejde med Aarhus Universitet sættes et forskningsprojekt i gang, som skal dokumentere den positive virkning på ”kultur på recept”.

Det var så mit oplæg.
Nu er det så tid til debat, så alle spørgsmål og kommentarer er velkomne.
Jeg vil så forsøge at svare så godt som muligt.
Hvem vil være den første ?